Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-assistent inden oprykningskampe: Vi har alt at vinde

Vendsyssel er ifølge Mikkel Beckmann klare favoritter til pladsen i Superligaen.

Fra baghjul formåede Lyngby at nå NordicBet Ligaens tredjeplads, som giver dem to kampe mod Vendsyssel FF om en plads i Superligaen. Her er det nordjyderne, der må betegnes som favoritter, mener Lyngby-assistent Mikkel Beckmann.

- Jeg kommer aldrig nogensinde til at sige, at vi er favoritter. Den må lægge på Vendsyssels skuldre. Vi har alt at vinde. Vi er kommet fra baghjul i hele sæsonen, siger han til TV2 Sporten.

Sammenlagt har Lyngby indtaget tredjepladsen i tre minutter efter egne udregningen, men det har været de afgørende tre minutter. Dem vil de forsøge at udnytte til at komme tilbage i landets fineste fodboldselskab.

- Spillerne synes, det er fedt, at vi kan tage røven på alle og stå med en plads i Superligaen. Så det går vi benhårdt efter, fortsætter Beckmann.

Det var først i kampens overtid i sidste spillerunde, at Lyngby overtog 3. pladsen, da de vendte 0-1 til 2-1, mens Næstved samtidig ikke formåede at vinde over allerede nedrykkede Thisted.

Nu venter der to kampe mod Vendsyssel. Første opgør er i Lyngby torsdag, mens returkampen spilles i Hjørring søndag.