• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Nicklas Grodt Degn

Lyngby-helt: Jeg er faldet godt til

Foto: Jan Christensen/Getty Images

André Riel brød sin Superliga-måltørke med to mål mod Horsens, men fremhæver de tre point til Lyngby som det vigtige.

Af Nicklas Grodt Degn

For første gang siden august 2017 var André Riel her til eftermiddag at finde på scoringstavlen i Superliga-kampe. Det skete, da han blev den store helt for Lyngby med begge mål i 2-1-sejren over AC Horsens.

- Det er en dejlig følelse. Vi havde brug for de her tre point for at lægge afstand til Horsens. Vi starter godt ud, men så laver de et fantastisk mål. Vi er på kuglen hele kampen. Det er svært at bryde Horsens op, men det får vi gjort til allersidst, sagde Riel efter kampen til TV3 Sport.

Læs også:Udvist Horsens-keeper: Jeg svigtede holdet

Han tilføjede:

- Det er dejligt at lave mål, det er det altid som angriber, men det vigtige er, at vi de tre point, for det er en lang sæson, og vi har brug for alle de point, vi kan skrabe sammen. Så jeg er rigtig glad på holdets vegne.

Læs også:Horsens-back: Vi gør det utroligt svært for os selv

Efter ni kampe uden mål for Lyngby og inden da 10 af slagsen for AGF tog Riel altså for alvor revanche med sit sjette og syvende Superliga-mål i karriere. Det er dog ikke fordi de manglende mål har skabt mange hovedbrud hos Lyngby-angriberen.

- I starten tænker du over, men jeg har ikke tænkt over det i lang tid. Jeg er kommet til en ny klub, hvor jeg er faldet rigtig godt til, og så er der også andre, der kan score, sagde Riel til TV3 Sport.

Med sejren ligger Lyngby nu på niendepladsen i Superligaen med 19 point.

Læs også:Riel åbner målkonto og sørger for comeback-sejr til Lyngby