Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-målmand vender skadet hjem fra lejeophold

Lyngby-målmanden Oskar Snorre er tilbage fra et lejeophold i Norge, men han er vendt skadet hjem.

Den talentfulde målmand Oskar Snorre blev i sommer udlejet fra Lyngby Boldklub til norske FK Haugesund, så han kunne tanke noget spilletid og vende tilbage til de kongeblå i en bedre udgave.

Sådan er det imidlertid ikke gået.

20-årige Oskar Snorre spillede de første to kampe for FK Haugesund, men efterfølgende sad han på bænken i ti kampe i træk. Ydermere har han pådraget sig en skade, som han i sidste uge blev opereret for.

Læs også:AaB-legenden Jimmy Nielsen er uden job: Jeg har fået flere tilbud

Derfor vender målmanden skadet hjem til Danmark. og der venter en pause på seks til otte uger.

- Jeg havde glædet mig til at komme til Lyngby og give den gas, og derfor er det selvfølgelig ekstra ærgerligt, at jeg nu må være ude i længere tid. Jeg er dog ved fint mod, da operationen gik rigtig godt, og der er blevet lagt et fornuftigt forløb til mig. Nu er det på med arbejdshandskerne, og så glæder jeg mig til at være tilbage på banen med de andre gutter igen efter genoptræningen, siger Oskar Snorre til Lyngbys hjemmeside.

Cheftræner Christian Nielsen føler med den unge keeper.

Læs også:Kritik af kunstgræsbane preller af på FC Nordsjælland-træner

- Det er synd for Snorre, at han nu skal sidde ude i længere tid, men vi vil selvfølgelig forsøge at hjælpe ham bedst mulig. Oskar er en spiller med en god moral, og han kommer helt sikkert stærkt tilbage, hvorefter vi glæder vi os til at se ham tilbage på banen, lyder det fra Christian Nielsen.

Oskar Snorre er aktuelt bag veteranen Thomas Mikkelsen i målmandskøen i Lyngby Boldklub. 

Læs også:Viaplay viser samtlige NordicBet Liga-kampe i foråret

Læs også:Brøndby IF opruster: Ansætter ny analytiker

Læs også:Lyngby-talent sad i bussen på vej til Hamborg: Så ringede U21-landsholdet