Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-profil klar til playoff-revanche mod Vendsyssel: Presset er på dem

Lyngby sikrede sig med nød og næppe tredjepladsen i 1. Division, og dermed playoff-opgør mod Vendsyssel om en plads i Superligaen

Der var jubel i Lyngby i dag, da holdet med en sejr over FC Helsingør kombineret med Næstveds uafgjorte resultat mod Thisted sikrede sig tredjepladsen i Nordic Bet-ligaen, og dermed playoff-opgør om en plads i Superligaen.

Det forløb dog ikke uden drama. Lyngby var bagud med 0-1 indtil det 83. minut, hvorfor indskiftede Nicolai Geertsen med to mål afværgede det truende nederlag og sikrede den vigtige tredjeplads. 

Derfor var en også en glad Lyngby-profil Jesper Christjansen, som snakkede med TV3 Sport efter kampen.

- Det var helt sindssygt. Det er sådan noget, jeg har drømt om. Nu er det ikke mig, der scorer, men at vi scorer sådan der er sindssygt. Næstved er foran, og lige pludselig får vi at vide, at den står uafgjort, så vi skal bare holde den, lød det fra midtbanespilleren.

Nu gælder det en playoff-kamp mod Vendsyssel om en plads i Superligaen, og her håber Jesper Christjansen at kunne fortsætte holdets gode form. Samtidig mener han, at presset før kampen ligger på den kommende modstander i playoff-kampen.

- Vi har jo selv prøvet det sidste år, og det er svært at komme ned. Det er måske dem, som har presset på sig. Men jeg ser det som en helt lige kamp. Jeg håber, vi tager den.

Playoff-kampen bliver samtidig en mulighed for revanche for Lyngby. Det var nemlig netop Vendsyssel, som sidste år slog Lyngby i playoff, og dermed sendte de kongeblå ned i landets næstbedste række