Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-spiller slemt skadet: Ude i mindst ni måneder

Den talentfulde back Adam Sørensen kommer ikke i aktion igen i 2020.

Bare 19-årige Lyngby-spiller Adam Sørensen kommer ikke til at spille igen for "De Kongeblå" lige forløbig.

Venstrebacken er blevet skadet, og den skade holder Adam Sørensen fra banen i mindst ni måneder, skriver klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Lang vej til spilletid for Braithwaite igen: Messi-skade nedtonet

Dermed er Adam Sørensen færdig for denne sæson, ligesom han heller ikke kommer til at spille igen i 2020. 

Skaden er et overrevet korsbånd, oplyser Lyngby Boldklub. Korsbåndsskader tager lang tid at komme sig over, hvorfor det er meget muligt, at han heller ikke når at spille i 20/21-sæsonen.

Læs også:Braithwaites mulighed for spilletid falder voldsomt

- Vi føler allesammen med Adam i denne svære periode. Han har været hårdt ramt af skader i den seneste tid og nu denne, det er så uretfærdigt. Han har været så flittig og gjort alt for at pleje sin krop, men visse ting kan du ikke gardere dig imod. Vi vil alle hjælpe og støtte Adam bedst muligt igennem denne tid og er ikke i tvivl om, han kommer stærkt tilbage siger Lyngby-træner Christian Nielsen.

Sørensen, der har kontrakt med Lyngby frem til sommeren 2022, har i denne sæson spillet et kampe for førsteholdet.

Læs også:Horsens har alt at spille for: Sjov kamp mod Brøndby

Læs også:Udlejet FCM-spiller: Ved ikke, hvor jeg spiller i næste sæson

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - AC Horsens