Video : Tipsbladet
Superliga

Lyngby-stopper: Fuldt fortjent FCK-sejr

FC København fortjente at vinde søndagens opgør, vurderer Lyngby-stopperen Nicolai Geertsen.

Lyngby kom på 1-1 ganske sent i mandagens hjemmekamp mod FC København, men til sidst viste de danske mestre sig skarpest og endte med at vinde 4-1.

Ståle Solbakkens tropper havde imidlertid også domineret store dele af opgøret, og derfor var det fuldt fortjent, at udeholdet tog alle tre point.

Læs også:LIVE: Sådan gik det til, da Lyngby fik besøg af FCK

Det mener Lyngby-stopperen Nicolai Geertsen.

- Det er det jo egentlig, når vi ikke rammer noget overhovedet i anden halvleg. Vi synes, at vi får lidt tro på det, inden vi scorer vores mål, hvor vi begynder at hænge godt sammen, men så står vi bare og sover ved 2-1 - og så bliver det tungt at komme tilbage mod sådan et hold. De er gode, siger han til Canal 9.

Læs også:Medie: FCK-emne er på vej til Italien

AC Horsens vandt tidligere på mandagen over FC Midtjylland, og OB kan senere tage point mod AGF. Oprykkerne jagter dog stadig ottendepladsen, selv om man nu trues bagfra.

- Det er klart, at vi stadig går efter ottendepladsen. Det er der ingen tvivl om. Det bliver svært, men sådan er fodbold.

Lyngby har 31 point. Det samme har AC Horsens, og så følger OB efter med foreløbigt 30 point.

Læs også:FCK haler ind på FCM efter sejr over genstridige Lyngby

Læs også:Bedst og værst: Geniale Daramy indledte FCK's mesterskabsjagt

Læs også:FCK-back inden genstart: Har drukket meget mate med Santos og Biel