Lyngby-træner med blandet fornemmelse
Lyngby var foran med både 3-1 og 4-3, men trods en mand i undertal lykkedes det alligevel FC Midtjylland at redde det ene point i mandagens opgør.
Særligt blev målene til 2-3 og 3-3 til efter store fejl i Lyngby forsvaret, og derfor var det også en ærgerlig Niels Frederiksen, der udtalte sig til TV2 Sport efter kampen.
- Vi har spillet bedre forsvarsspil i andre kampe, og det var ikke særlig godt i dag. Hvis man laver så store fejl, så skal det være op ad bakke.
Til trods for at det kun lykkedes for Lyngby at hente det ene pont, kan Niels Frederiksen og resten af holdet trods alt glæde sig over, at man nu har fire point ned til Esbjerg under stregen.