En tilbagevenden til Superligaen er ikke det eneste, de kan se frem til i Lyngby Boldklub. De kan også glæde sig til en renovering af klubbens stadion, som Lyngby-Taarbæk Kommune har sat i udbud.
Her håber klubbens ejere, Friends of Lyngby, at kunne vinde udbuddet. Det fortæller de på klubbens hjemmeside.
- Ejergruppen bag Lyngby Boldklub, Friends of Lyngby, er som tidligere nævnt glade for, at Lyngby-Taarbæk Kommune har taget initiativ til udbuddet omkring Lyngby Stadion, der blandt andet indebærer en større renovation af stadionfaciliteterne.
Helt konkret vil Friends of Lyngby stifte et nyt byggeselskab, skal skal byde på renoveringen. Ejergruppen tæller blandt andre entreprenører og byggefolk, hvilket de håber vil gavne buddet. Derudover er også den nuværende FC København-spiller Andreas Bjelland en del af Friends of Lyngby.
Friends of Lyngby var en samling af investorer, som trådte til da klubben i 2018 var tæt på at gå konkurs. Nu håber de altså også at få indflydelse på, hvordan klubbens stadion, der blev indviet i 1949, skal se ud fremover.