Video : Tipsbladet
Superliga

Må droppe Horsens-kamp: Nu møder AGF sig selv

AGF må nøjes med en intern testkamp, efter at AC Horsens har meldt fra.

AGF skulle have mødt AC Horsens i en testkamp på fredag, men nu møder århusianerne i stedet sig selv, bekræfter cheftræner David Nielsen over for Århus Stiftstidende.

Forud for eventuelle testkampe skal spillere og stab testes for coronavirus, og det er ikke en billig omgang. De penge har AC Horsens valgt at spare og har af samme årsag meldt fra til testkampen mod AGF.

Læs også:Må droppe dyr testkamp: Nogle har bare flere midler end andre

Så nu må David Nielsen samle 22 af sine egne spillere.

- Men det er egentlig ikke noget problem for os, for vi spiller mod os selv, og så får vi alle mand i kamp. Alle får 90 minutter, og det havde alle mand jo ikke fået mod Horsens, siger AGF-træneren til Århus Stiftstidende.

Læs også:AGF's redningsmand er død: Kurt Andersen blev 75 år

Netop AGF får fornøjelsen af at sparke Superligaen i gang efter coronapausen. Den 28. maj møder David Nielsens tropper rivalerne fra Randers FC i et udsat opgør fra februar. 

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:OB-træner så Bundesliga-fodbold: Det var lidt tamt

Læs også:OB-træner: Skadede spillere slipper med skrækken