Video : Tipsbladet
Superliga

Målscoreren Babayan: Det er sgu ærgerligt

Edgar Babayan ærgrer sig over, at det ikke blev til et point mod FC Midtjylland. Samtidig anerkender han modstanderens styrke.

Langt henne i anden halvleg lignede det, at Edgar Babayans 1-1 mål mod FC Midtjylland var nok til et enkelt point. Ti minutter før tid dukkede indskiftede Mayron George dog op i feltet og sikrede gæsterne et vigtig 1-2 sejr. 

Edgar Babayan, der tidligere på dagen blev udtaget til det armenske landshold, ærgrer sig over, at hjemmeholdet ikke fik snuppet et point, men han anerkender samtidig, at FC Midtjylland er et stærkt mandskab.

- I første halvleg har vi ikke særlig meget. Der må vi bare erkende, at vi møder et rigtig godt holdt. Som kampen skrider frem, synes jeg dog, at vi er godt med. Vi er kun bagud 1-0, og vi får bare mere energi. Vi kan godt være vores indsats i anden halvleg bekendt, så det er sgu ærgerligt, men vi må videre og se, om vi kan få tre point næste gang, siger Edgar Babayan efter kampen til TV3 Sport. 

Med nederlaget er Hobro at finde på Superligaens 13. plads, og de kan lørdag blive overhalet af Vejle.