Månedens hold i Superligaen - maj
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto
Superliga

Månedens hold i Superligaen - maj

Tipsbladet.dk er klar med Månedens Hold i Superligaen baseret på kampene maj måned. Flere Brøndby-spillere har markeret sig.

En ny måned står for døren, og dermed er det tid til at se tilbage på maj måned i Superliga-regi. 
 
Traditionen tro sætter tipsbladet.dk månedens hold i Superligaen baseret på præstationerne i den forgangene måned. Alle hold kom i aktion seks gange i løbet af maj, hvor FC København hentede 15 point og dermed blev månedens bedste hold foran Brøndby, der hentede 14. 
 
Herunder følger tipsbladet.dk's bud på Månedens Hold i Superligaen for marts.
 
Målmand: Stephan Andersen, FC København 
Fire clean sheets i seks kampe i maj. Det er ganske enkelt imponerende af Andersen, der har bevist, at det var en god ide af FC København, at hente den rutinerede keeper tilbage til Superligaen. 
 
Højre back: Johnny Thomsen, Randers FC 
Godstoget fra Randers bliver ved med at gøre det godt, og fra sin position på højre back har Johnny Thomsen atter vist sine kvaliteter på et Randers-mandskab, der har sikret sig europæisk bold i næste sæson. 
 
Central forsvarer: Daniel Agger, Brøndby IF 
Brøndby virker nærmest usårlige, når Daniel Agger er med på holdet. Der er kun lukket få mål ind i maj måned, hvor Brøndby har hentet 14 point i seks kampe. Daniel Agger har været med i fem af dem. 
 
Central forsvarer: Kasper Pedersen, AaB
Den tyndhårede midtstopper har fået et lille gennembrud i AaB i denne sæson. Nordjyderne spillede Danmarksserie i sidste sæson, men har markeret sig godt i Rasmus Thelanders fravær i maj måned. 
 
Venstre back: Riza Durmisi, Brøndby IF 
Han har fundet et godt tidspunkt at toppe på, Riza Durmisi. Mange gode præstationer i maj gør, at han banker på til U/21-landsholdstruppen. Og måske kalder udlandet også?
 
Højre midtbane: Rasmus Falk, OB 
Falk har leveret et fornemt forår i OB, hvor han har været en af fynboernes bedste. I maj er det blevet til både mål og assists, og på den måde har han været med til at sikre OB's overlevelse. 
 
Central midtbane: Thomas Delaney, FC København 
FC Københavns anfører er vokset i dette forår, hvor han på grund af de mange skader har fået endnu større ansvar. Han har bidraget med mål og masser af hårdt arbejde på midtbanen. Stærkt forår af Delaney hos FCK, der har været maj måneds bedste hold målt på point. 
 
Central midtbane: Emiliano Marcondes, FC Nordsjælland
Sikke et gennembrud, Marcondes har fået i maj måned. Fire mål i de seneste fire kampe taler sit tydelige sprog for den unge FC Nordsjælland-spiller. Han går en spændende fremtid i møde. 
 
Venstre midtbane: Andrew Hjulsager, Brøndby IF 
Kantkometen ligner en mand, der er klar til Jess Thorups U/21-landshold. Han har leveret mange store præstationer i løbet af maj, hvor det blandt andet er blevet til to scoringer i væsentlige kampe, der har sikret Brøndby bronzemedaljerne. 
 
Angriber: Teemu Pukki, Brøndby IF 
Den finske angriber har scoret i de seneste tre kampe, og dermed er han ved at afslutte sit lejeophold med fornemme præstationer. Har stor aktie i Brøndbys fine forår. 
 
Angriber: Mick Van Buren, Esbjerg fB 
Hollænderen kan være stolt af sin indsats i maj måned for Esbjerg. Fire scoringer er det blevet til – heriblandt to i den afgørende bundkamp mod FC Vestsjælland, hvor Esbjerg sikrede sig overlevelse.