• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Benjamin Lillelund

Magtdemonstration i Parken: FCK tager vigtigt skridt i guldkampen

FC København var i en klasse for sig selv, da FC Midtjylland blev bøllebanket med 3-0.

Af Benjamin Lillelund

Der ventede en skæbnekamp i guldduellen skærtorsdag aften i Parken, hvor FC København og FC Midtjylland tørnede sammen. Løverne kunne med en sejr gå otte point fri, mens ulvene kunne genåbne kampen om mesterskabet fuldstændig.

Kampens første store chance tilfaldt Evander, som trampede sig igennem i feltet, men sparkede forbi den ene stolpe. Det var dog FC København, der havde teten i den første del af kampen. Dame N’Doye fik løbet bolden ind i feltet, men han missede afslutningen med venstre ben.

Klasseforskellen var til at mærke i første halvleg, og et smart hjørnespark, der blev taget kort, tillod Viktor Fischer at løbe ind i feltet, hvor Andreas Bjelland headede bolden i mål til 1-0.

Lige inden pausen var Dame N’Doye vaks ved havelågen, da han løb ud efter en andenbold på et hjørnespark og i samme bevægelse fik drejet sig selv og afsluttet på mål. 2-0 til FC København.

FC Midtjylland lagde efterfølgende et højt tryk og ramte både overliggeren, mens en afslutning blev reddet på stregen.

Efter pausen var det stadig FC København, der dominerede kampbilledet. Langsomt fik FC Midtjylland imidlertid ædt sig lidt ind i opgøret.

Alligevel var det FC København, som fik scoret kampens tredje mål. Dame N’Doye fik erobret bolden uden for feltet, vendt sig den rigtige vej og hamrede bolden i nettet.

Herfra faldt kampen i tempo, da kampen var afgjort. Der var enkelte chancer, men det blev ikke for alvor farligt.

Dermed vandt FC København med 3-0 og fører nu Superligaen med otte point ned til FC Midtjylland. Der resterer seks runder af Superligaen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus