Video : Tipsbladet
Superliga

Malmö FF meldes meget interesseret i tidligere Brøndby-flop

De mangedobbelte svenske mestre fra Malmö FF arbejder angiveligt på at hente den tidligere Brøndby-spiller Magnus Eriksson tilbage til klubben.

Den svenske angriber Magnus Eriksson var et stort flop i Brøndby IF, som han tørnede ud for i sæsonen 2015/2016, men et flop har Eriksson ikke været i ret mange andre af de klubber, han har repræsenteret.

Særligt ikke i Malmö FF.

Læs også:Glæde i FC København: Seks spillere er tilbage efter skader

I 2013 blev han klubbens ligatopscorer med 11 mål, og året efter var han en del af det Malmö FF-mandskab, der under Åge Hareides ledelse kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League. 

Nu vil Malmö FF have Magnus Eriksson tilbage, skriver FotbollDirekt.se. Angriberen er i øjeblikket tilknyttet amerikanske San Jose Earthquakes, men han er på vej væk, og Malmö FF lurer altså i kulissen. Klubben viser konkret interesse, men det er tvivlsomt, om en transfer kan blive til noget allerede i januar. 

Læs også:Tidligere Brøndby-spillers søn træner med Manchester Uniteds PL-trup

- Han er dygtig, og det viste han også i Djurgården, da han vendte hjem fra udlandet. Nu gør han det godt i MLS, siger Daniel Andersson, sportschef i Malmö FF, til det svenske medie.

Da Magnus Eriksson tørnede ud for Djurgården, blev han topscorer i Allsvenskan med 14 mål. I Brøndby IF spillede den svenske angriber 30 kampe og scorede to mål.

Læs også:OB-angriber har formlen klar mod FCM: Vi skal stå på tæer

Læs også:Optakt: AGF - Brøndby IF

Læs også:Malmö FF melder udsolgt til FCK-brag: Kunne have solgt det dobbelte