Video : Tipsbladet
Europa League

Kryptisk Malmö-træner om fremtiden: Vi må se, hvad der sker

Rygterne har gået den seneste tid gået på, at Uwe Rösler ville blive fyret i Malmö FF. Selv ønsker han ikke at kommentere på det efter sejren over FCK.

Malmö FF hentede et flot resultat torsdag aften, da det svenske hold slog FC København i Parken med 1-0 i den sidste kamp i Europa League-gruppespillet.

Malmö-træner Uwe Rösler var meget tilfreds med resultatet, som sendte svenskerne videre til næste års 16.-delsfinaler.

Mens Malmö snuppede førstepladsen i gruppen, gik FCK videre på en andenplads, da Dynamo Kiev blot spillede 1-1 hjemme mod Lugano.

Læs også:Falk: Det er en mærkelig fornemmelse

- Det var en vidunderlig aften. Jeg vil takke spillerne for, at jeg kunne være en del af dette fantastiske eventyr, siger Uwe Rösler.

- Dette er fænomenalt for klubben. Men vi må ikke hvile os og være tilfredse med det her, vi skal videre endnu, mener den tyske træner.

Uwe Rösler fremhævede spillernes attitude i kampen mod FCK, og han mente, at det var en fortjent Malmö-sejr.

Læs også:Bjelland efter nederlag: En røvsyg kamp

- Jeg synes, vi var de værdige vindere af kampen. Denne sejr går direkte i vores historiebøger, siger Rösler.

I de seneste dage har der i flere svenske medier været skrevet, at Rösler var på vej til at blive udskiftet som cheftræner i Malmö, og det blev han spurgt om på torsdagens pressemøde.

- Jeg kan forstå, at du stiller spørgsmålet. Vi må se i de næste par dage, hvad der kommer til at ske, lyder det kryptisk fra Uwe Rösler.

/ritzau/

Læs også:Karakterer: Patienten overlevede, selv om FCK-missionen mislykkedes torsdag

Læs også:Irriteret Fischer: Vi spillede ikke godt

Læs også:Thomsen efter EL-avancement: Det vidner om en vis kvalitet