Mandla Masango i spil til lejeaftale
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Mandla Masango i spil til lejeaftale

Mandla Masango kan forlade Randers FC inden dagens udgang.

Problembarnet Mandla Masango skal væk fra Randers FC i løbet af de næste 11 timer, hvis ikke de to parter igen skal gå op og ned ad hinanden i yderligere seks måneder uden det store udbytte. 

Der er ingen tvivl om, at det også er noget, der er på dagsordnen i Randers FC, og ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er sydafrikaneren i spil til en lejeaftale her på transfervinduets sidste dag. 

Tipsbladet.dk hører, at flere udenlandske klubber skal være inde i billedet, og SuperSport United er uden tvivl én af dem. Soccerladuma skriver, at den sydafrikanske klub, som Mandla Masango besøgte og trænede med i sin juleferie, arbejder på at lukke en lejeaftale med Randers FC inden dagens udgang. 

Uret tikker, og tiden vil vise, om det lykkes.

Tipsbladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra sportschef i Randers FC, Ole Nielsen, samt klubbens direktør Michael Gravgaard.