Video : Tipsbladet
Superliga

Manglende løn: Liverpool-flop sagsøger tyrkisk klub

Den tyske målmand, Loris Karius, går nu rettens gang for at få problemerne med sin midlertidige arbejdsgiver, Besiktas, løst.

Tit og ofte hører man historier om spillere, der ikke har fået deres løn til tiden, når de er skiftet til en tyrkisk klub.
Desværre har det også vist sig at være tilfældet hos Loris Karius, der som følge heraf har besluttet sig for at sagsøge sin midlertidige arbejdsgiver, Besiktas.
Sagen er nemlig den, at Karius ikke har fået løn siden oktober. Det påstår han i hvert fald selv.
Goal skriver i den henseende, at Karius nu går rettens gang for at få problemerne løst.
To gange har Karius fortalt Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, at han ønsker sin kontrakt ophævet.
Ifølge Besiktas selv er der ikke hold i anklagerne.
- Karius er gået til FIFA på grund af ubetalt løn og en ophævelse af kontrakten. Han vil have os til at betale ham for de måneder, hvor han ikke har spillet, lyder det fra Besiktas' bestyrelsesmedlem, Erdal Torunogullari.
- Han ønsker at forlade klubben, og det er alene hans beslutning. Vi vil ikke betale ham for noget, som han ikke fortjener, siger Torunogullari.
Loris Karius har spillet 24 kampe for Besiktas siden begyndelsen af oktober.