Video : Tipsbladet
Superliga

Marc Dal Hende: Jeg og klubben har fejlet

Marc Dal Hende er ærgerlig i kølvandet på et transfervindue, der ikke bød på det ønskede skifte.

Det har været planen hele sommeren, at Marc Dal Hende skulle sælges. Det blev han bare ikke.

Transfervinduet er smækket i langt de fleste steder, og Marc Dal Hende er stadig FCM-spiller i kølvandet på en sommer, hvor der stort set ikke har været nogen rygter om venstrekanten. 

Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange interessante spillere er gratis

Grundet transferaftalen med sin arbejdsgiver har Marc Dal Hende slet ikke været i aktion for FC Midtjylland i denne sæson, og dermed står han tilbage uden en ny klub og slet ikke i kampform. Det er mildt sagt ikke en ønskeposition.

- Når man ser tilbage på det, så har både jeg og klubben fejlet med den strategi. Der er flere ting, der er gået galt, og det er et fælles ansvar mellem mig og klubben. Helt sikkert, siger Marc Dal Hende til Herning Folkeblad.

Marc Dal Hende satser på nu at vinde pladsen tilbage i FC Midtjylland, hvor han både skal kæmpe sig forbi det brasilianske nyindkøb Paulinho og talentet Nikolas Dyhr, der på det seneste har grebet chancen. 

Venstrekanten har kontrakt med FCM frem til sommeren 2021. 

Læs også:Her er Nicklas Bendtners rygnummer i FC København