Martin Dubravka misser skifte til Polen
Superliga

Martin Dubravka misser skifte til Polen

Martin Dubravka misser skifte til Wisla Krakow - målmanden kunne ikke får forhandlet sine personlige betingelser på plads.

Martin Dubravka har været fast mand i Esbjerg-målet i to år, men rigtig meget tyder på, at vestjyderne i fremtiden har tænkt sig at satse på Jeppe Højbjerg, der er vendt tilbage til klubben fra en lejeaftale i Fredericia.

Dermed skal Martin Dubravka tage til takke med en rolle som reservekeeper, eller også skal han søge væk fra Superliga-klubben. Målmanden har i et stykke tid ønsket sig et skifte, og på det seneste har han været sat i forbindelse med polske Wisla Krakow.

Det bliver dog ikke til noget skifte til den polske storklub, skriver Eurosport i Polen. Esbjerg var ellers villige til at sælge Martin Dubravka, men handlen er faldet til jorden, da den slovakiske keeper ikke kunne nå til enighed med Wisla Krakow om sine personlige betingelser.

Martin Dubravka har halvandet år tilbage af sin kontrakt med Esbjerg. Han har tidligere været i søgelyset hos Lech Poznan.