• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kristian Porse

Martin Jørgensen kåret til Årets Legende i AGF: Hyldes på stadion søndag

Den tidligere landsholdsspiller er torsdag blevet tildelt titlen som Årets Legende i AGF. Søndag bliver han hyldet på stadion i forbindelse med hjemmekampen mod Brøndby IF.

Af Kristian Porse

Martin Jørgensen spillede i AGF af to omgange. Først fra 1993 til 1997 og så igen fra 2010 og frem til han valgte at stille støvlerne på hylden ved udgangen af 2014. 

Han nåede i alt 221 kampe for Aarhus-klubben, og nu er han altså blevet kåret til Årets Legende i klubben for hans bedrifter. 

Hovedpersonen selv blev torsdag informeret om kåringen ved et arrangement i Aarhus. Her fik han efterfølgende lov til at sætte et par ord på, hvad det betyder for ham. 

Læs også:Optakt: AGF - Brøndby IF

- Jeg er overrasket og meget stolt af, at valget er faldet på mig. Det var ikke noget, jeg lige havde forventet - der er jo mange andre gode spillere fra AGF’s historie, som man kunne ha’ valgt, og som jeg synes stod før i køen end mig. Men jeg er meget glad for det - det betyder meget for mig, siger han ifølge en pressemeddelse fra AGF. 

Søndag spiller AGF på hjemmebane mod Brøndby IF, og her vil klubben fejre Jørgensen ved blandt andet at spille i en særlig legendetrøje fra hummel til ære for Martin Jørgensen. Og så det er den tidligere AGF-spiller meget beæret over.

- Jeg har spillet i mange forskellige trøjer, men det her er sjovt nok den flotteste af dem alle. Den har mange fine detaljer, der fortæller en historie om min karriere. Så det skal nok blive et specielt øjeblik at se den blive båret af holdet på søndag - også at vide, at det kun er tredje gang, det sker og jeg er stadig i live, siger han. 

Læs også:AGF-stopper er tilbage efter skadespause: Jeg er noget rusten

AGF startede med at kåre Årets Legende i 2017, og de to første vindere af prisen, John Stampe og Aage Rou Jensen, var ikke længere blandt os, da de blev kåret i henholdsvis 2017 og 2018. Derfor er Martin Jørgensen altså ekstra glad for at modtage prisen, mens han selv kan være tilstede. 

AGF - Brøndby IF fløjtes i gang på søndag kl. 18.00.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Får vi det ventede brag i Aarhus?

Læs også:Direktørfarvel kostede Brøndby stort millionbeløb

Læs også:Brøndby IF forventer et endnu større underskud

Superliga

Optakt: AaB - FC Nordsjælland

Begge hold tørster hårdt efter en sejr, men AaB kan bryste sig af ikke at have tabt til FC Nordsjælland i Aalborg læn...

Mere Superliga

Fokus