Video : Tipsbladet
Superliga

Marxen udgik mod AGF, men forventer at være klar efter landskampene

Selv om Randers FC's Erik Marxen måtte udgå mod AGF i søndags og stadig er nogle dage fra at komme træne med holdet, regner han selv med at være klar, når holdet møder Lyngby om halvanden uge.

De fleste Randers FC-spillere så ganske godt tilfredse ud, da holdet søndag vandt sæsonens blot anden sejr, igen over AGF. Men hvis en af dem sad med blandede følelser, må det være Erik Marxen.

Backen følte sig undervejs øm i baglåret og måtte lade sig udskifte i pausen, og dermed kunne han midt i sejrsrusen bekymre sig om, hvor lang tid han ville være ude. Marxen er endnu ikke vendt tilbage i træning, men han slipper måske for at gå glip af nogen kampe.

Landskampspausen gør nemlig, at der er halvanden uge til næste Randers-kamp, og hvis alt går vel, bliver Marxen klar til den kamp. Der er stadig en vis usikkerhed forbundet med det, men ifølge venstrebackens egne planer, kommer det til at passe meget godt.

- Der går nogle dage, før jeg kan løbe, og så går der yderligere nogle dage, inden jeg kan sprinte igennem, og så igen nogle dage, inden jeg kan sparke. Det er i hvert fald min plan, og så er vi henne i midten af næste uge, og så passer pengene i forhold til Lyngby-kampen, siger Erik Marxen til Randers Amtsavis.

Randers møder Lyngby BK på udebane søndag den 19. november, så Marxen har altså ti dage til at blive kampklar. I hans fravær kom Johnny Thomsen, der normalt passe højre back, ind mod AGF.


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.