FC Nordsjælland fik endnu tre point til tabellen, da de lørdag eftermiddag besejrede Hobro IK med 2-1.
Det var en usvigelig sikker sejr, som aldrig nogensinde var i fare, og derfor er Andreas Skov Olsen også utilfreds med, at de dybt inde i overtiden indkasserede et trøstemål til Hobro IK.
- Det er pisseirriterende, at de scorer i overtiden. Vi ville gerne have haft en clean sheet, siger Andreas Skov Olsen til TV3 Sport.
Skov Olsen mener nemlig ikke, at det var et retvisende resultat, at Hobro IK fik scoret.
- Vi er klart bedst hele kampen. Det er os, der har bolden 80 procent af tiden, synes jeg, og vi kommer frem til mange chancer. Den her kamp burde ikke blive 2-1, siger Skov Olsen.