• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Tipsbladet.dk

Medie: Brøndby var interesseret i makedonsk venstre back

Medie: Brøndby var interesseret i makedonsk venstre back
Foto: Getty Images

Brøndby afgav, hvis man skal tro svenske Fotbollskanalen, et bud på makedonske Leonard Zuta, der dog valgte at skifte til Konyaspor i Tyrkiet.

Af Tipsbladet.dk

Opdateret 11.40 med informationen om, at Brøndby ikke har afgivet et bud på Leonard Zuta.

Er Brøndby IF på jagt efter en ny back eller ej?

Læs også: Stort Ebbe Sand-interview: Får vi mulighed for at forstærke os, gør vi det

Det er svært helt at blive klog på, efter at sportsdirektør Ebbe Sand tirsdag fastslog i et interview med tipsbladet.dk, at det er en position, hvor de blå-gule godt kunne bruge et supplement, mens cheftræner Alexander Zorniger onsdag afviste, at man kigger efter en back.

Hvis man skal tro det svenske medie Fotbollskanalen, har Brøndby følerne ude efter en ny back, og klubben afgav i den forbindelse et bud på 26-årige Leonard Zuta fra HNK Rijeka i Kroatien.

Zuta kommer dog ikke til Brøndby IF i denne omgang. Venstrebacken, der er født i Sverige, men har rødder i Makedonien, skrev tidligere på ugen under med Konyaspor fra Tyrkiet, og dermed er han altså ikke længere et emne på den københavnske Vestegn.

Tipsbladet.dk forstår dog, at der slet ikke er hold i det svenske medies oplysninger, og at Brøndby altså ikke har været ude med et bud på den 26-årige back. 

Leonard Zuta har spillet 15 landskampe for Makedonien. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus