Medie: FC København tæt på ombejlet stopper
Foto: Getty Images
Superliga

Medie: FC København tæt på ombejlet stopper

Ifølge medie er FC København blevet enige med Östersunds FK for Sotirios Papagiannopoulos.

Det var en spiller, som FC Midtjylland forsøgte at hente i januar og fortsat har interesse i, men de danske mestre ser i stedet ud til at tilknytte Erik Sviatchenko fra Celtic på en permanent transfer, og i stedet er det en anden dansk klub, der sikrer sig Sotirios Papagiannopoulos.

Det er det svenske medie Fotbolltransfers.com, der skriver, at FC København er blevet enige om en overgangssum med Sotirios Papagiannopoulos' klub, Östersunds FK.

Der er dog intet skrevet under endnu, skriver det svenske medie, der også har talt med stopperen, der forlængede med klubben i januar.

- Det er jo ingen hemmelighed, at København er interesserede. Men jeg fokuserer kun på Östersund. Næste kamp kan dog blive min sidste i klubben, siger forsvarsspilleren.

Stopperen, 27 år, har to landskampe på cv'et - han har primært spillet i et tremandsforsvar, så det er også værd at skrive sig bag øret. Måske Ståle Solbakken overvejer at gøre brug af tre centrale forsvarsspillere noget oftere.

Hvis FCK får held til at hente stopperen på en permanent aftale, vil der for alvor være hård konkurrence i det centrale forsvar, hvor han skal konkurrere med Erik Johansson, Michael Lüftner og Denis Vavro.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.