Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: FC Nordsjælland henter Aaquist

Mads Aaquist ligner en ny mand i FC Nordsjælland-truppen, hvor kun et lægetjek mangler før han kan skifte rammerne i Helsingør ud med Farums.

Helsingørs giftige angriber Mads Aaquist blev inden kampen mod FC Nordsjælland meldt skadet, hvor det eftersigende skulle have været en muskelskade, der holdt ham ude af kampen. Men nu kommer det frem, at han nok havde andre årsager til ikke at være med. Han skifter nemlig angiveligt til netop FC Nordsjælland

Det skriver TV3 Sport.

De kan fortælle, at der har været forhandlinger mellem de to nordsjællandske klubber i løbet af dagen, og de har altså ført frem til, at Aaquist kan tage et skridt op ad stigen fra semiprofessionelle Helsingør til fuldtidsprofferne fra FCN.

Det eneste, der mangler for at handlen kan gå igennem er ifølge mediet blot det obligatoriske lægetjek, som lader til at skulle foregå tirsdag. Hvis det går vel, så kan offensivspilleren se frem til en tilværelse i Farum.

Den 22-årige spiller stjal en del opmærksomhed i oprykningskampene mod Viborg, hvor han var bar en stor andel af, at Helsingør kunne overraske og hapse Superliga-pladsen fra VFF.

Helsingør må dermed se endnu en profil forlade klubben, da både Vito Mistrati og Rasmus Minor begge har forladt dem til fordel for ligaens andre oprykkere fra Hobro.