Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: FCM-flop tæt på at vende hjem

FC Midtjyllands Bozhidar Kraev er angiveligt tæt på at vende hjem til Levski Sofia.

FC Midtjylland vil af med en række spillere denne sommer, så der gøres plads til et par af klubbens egne talenter, og én af de spillere, der med al sandsynlighed står for skud, er offensivspilleren Bozhidar Kraev.

Da bulgareren kom til FC Midtjylland i 2017 fra Levski Sofia, var det med håbet om, at han kunne udvikle sig til noget stort, men det synes at have meget lange udsigter her to år senere, og derfor er Kraev nu på vej hjem til Levski Sofia.

Ifølge det bulgarske medie Monitor håber hovedstadsklubben at kunne præsentere angriberen Férébory Doré og Bozhidar Kraev som nye spillere i nærmeste fremtid. Kraev har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2022, men ulvene vil helt sikkert ikke stille sig i vejen for et klubskifte.

Den snart 22-årige offensivspiller startede som lyn og torden i FC Midtjylland og scorede i sin debutkamp, men det helt store gennembrud er udeblevet. I den forgangen sæson var Bozhidar Kraev blot på banen i 11 Superliga-kampe. 

Bozhidar Kraev debuterede allerede for Levski Sofia som 16-årig.