Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Jannik Pohl tæt på Groningen-skifte

Jannik Pohl var ikke i truppen i mandagens nederlag til Esbjerg grundet et muligt klubskifte. Den eksplosive angriber skulle angiveligt være tæt på et skifte til hollandske Groningen.

Jannik Pohl har siden sidste sæson været det foretrukne angrebsvalg i Aalborg, men nu tyder meget på, at Pohl er fortid i Aab. Han var ikke i truppen i gårsdagens nederlag til Esbjerg, da sportsdirektør Allan Gaarde kunne fortælle, at Pohl er ved at blive solgt.

Han ville ikke nævne en konkret klub, men det skulle angiveligt være den hollandske klub Groningen, der er ved at erhverve sig AaBs angrebses. Det skriver Ekstra Bladet.

Allan Gaarde nævnte samtidig, at klubben arbejder på at finde en afløser for Jannik Pohl, og at man forventer, at klubbens nye angriber skal findes i udlandet, på trods af rygter om både FCKs Bashkim Kadrii og Hobros Pål Alexander Kirkevold.

Groningen ligger lige over nedrykningsstregen i den hollandske Æresdivision med tre point i tre kampe.