Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Malmø FF vil hente Tim Sparv

Den defensive midtbanespiller, Tim Sparv, tiltrækker sig opmærksomhed fra den svenske klub, Malmø FF, der gerne vil hente ham til sommer.

30-årige Tim Sparvs kontrakt udløber til sommer, og dermed må midtbanespilleren i øjeblikket frit forhandle med andre klubber. Med mindre end seks måneder tilbage af FCM-kontrakten står den mulighed helt åben for finnen

Og det er noget, som svenske Malmø FF vil udnytte. Så snart det bliver sommer kan den 30-årige profil få tilbudt en kontrakt og prøve kræfter med den svenske topliga.

Det skriver footballdirekt.se på sin hjemmeside.

Angiveligt er klubben ikke tilfreds med nigerianske Bonke Innocent præstationer på midtbanen. Den 22-årige defensivt-orienterede spiller har kun spillet et halvt år i klubben, men til sommer får han betydelig konkurrence i form af Tim Sparv, hvis det udelukkende stod til Malmø FF. Dermed kan Tim Sparv blive holdkammerat med danske Søren Rieks og Lasse Nielsen.

Således forlyder rygtet, selvom FCM-spilleren tilbage i november slog fast, at han var åben over for en kontrakforlængelse.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.