Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Premier League-klub melder sig ind i kampen om gratis FCN-profil

Ifølge det engelske medie Mail har Premier League-klubben Brighton kastet sine øjne på FC Nordsjælland-forsvarer.

Ejeren bag den engelske Premier League-klub Brighton har tidligere handlet i Danmark, og til sommer kan han gøre det igen. Det engelske medie Mail melder, at Brighton er interesseret i at hente stopper Abdul Mumin fra FC Nordsjælland.

Abdul Mumins aftale med FC Nordsjælland udløber til sommer, så der skal ikke betales overgangssum for forsvarsspilleren.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Udover at eje Brighton er Tony Bloom også manden bag den belgiske klub Royale Union Saint-Gilloise, der i sommer købte både Jonas Bager og Casper Nielsen i den danske Superliga.

Hvis der er hold i rygtet, er det muligt, at han først skal forbi den belgiske klub Union Saint-Gilloise, der ligger i den næstbedste belgiske række, da det ikke umiddelbart bør være muligt at få arbejdstilladelse i England til ghaneseren, der ikke opfylder kravene for arbejdstilladelse.

Læs også:Medie: Belgiske klubber slås om gratis FC Nordsjælland-profil

Ifølge Mail er der masser af interesse i Abdul Mumin - både Strasbourg og Zulte Waregem har haft snøren ude, mens Celtic holder øje med den 20-årige stopper. Han vil ifølge det engelske medie spille for en klub, der kan tilbyde regelmæssigt førsteholdsfodbold.

Mumin har spillet i FC Nordsjælland siden 2016 - han kom fra klubbens ghanesiske akademi, Right to Dream, og vil ifølge mediet kun skifte til en klub, der kan tilbyde regelmæssigt førsteholdsfodbold.

I denne sæson har han spillet 20 gange i Superligaen, og han har stået for en enkelt træffer for klubben, der spiller sine hjemmekampe i Farum.

Læs også:Forsvarsprofil glider ud af FCN-trup mod Esbjerg

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 22. spillerunde

Læs også:Bitter Glen Riddersholm: Sejrsmål er utilgivelig