Medie: Premier League-oprykkere udset som Lyngbys redningsmænd
Foto: Mike Hewitt/Getty Images
Superliga

Medie: Premier League-oprykkere udset som Lyngbys redningsmænd

Måske skal pengene til Lyngby Boldklubs redning komme fra Premier League. I hvert fald er Superliga-klubben i dialog med Premier League-oprykkerne om en investering ifølge BusinessInside.

Hvis ikke Lyngby Boldklub snart finder nye penge udefra, må klubben lukke. Det står klart, efter hovedaktionæren, det gamle Hellerup Finans, er ved at blive afviklet. Spørgsmålet er, hvor pengene skal komme fra.

Svaret er: måske Premier League. For ifølge InsideBusiness er Brighton & Hove Albion, der rykkede op i den bedste række i sommer, i dialog med Lyngby. Her håber man, at Premier League-klubben kan blive medejer og samtidig hjælpe med den gæld, som aktuelt tynger Lyngby.

Allerede sidste år var klubberne i dialog, som formand Torben Jensen fortalte på generalforsamlingen i sidste uge. Dengang blev snakken dog afbrudt af Brightons oprykning, men den er altså genoplivet ifølge InsideBusiness.

Lyngby Boldklub har akut brug for mindst seks millioner kroner for at fortsætte driften. De 2,8 millioner skal gå til medarbejdernes kommende løn, og de 3 millioner skal gå til Skat. 

Til gengæld behøver Brighton ikke har så mange penge op ad lommen for at købe aktiemajoriteten i Lyngby. Ifølge Ekstra Bladet kan den nemlig erhverves for blot én krone - mod at man netop overtager gældsforpligtelserne.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.