Medie: Zanka på blokken hos Bundesliga-klub
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Medie: Zanka på blokken hos Bundesliga-klub

Forsvarsspilleren forventes at være fortid hos FCK efter denne sæson, og Schalke 04 kan være næste stop.

Mathias Zanka Jørgensen er formentlig ikke med, når FCK starter træningen op mod den nye sæson. Endnu er det uvist, hvor han skal hen, men ifølge BT og tyske Bild, så kan næste stop vær Schalke 04 i den tyske Bundesliga.

Ifølge medierne er Zanka højt på listen over ønskede spillere, som menes at stå foran en større udskiftning til sommer.

FCK-spillerens agent, Ivan Marko Benes, er ikke meget for at udtale sig om et eventuelt klubskifte.

- Ingen kommentarer, svarer han til BT.

Bild oplyser, at Luiz Gustavo er foran Zanka på Schalkes ønskeliste. Derudover oplyser Bild ligeledes, at prisen på den danske landsholdsspiller forventes at være i omegnen af 15 millioner kroner, hvilket er et stykke fra de 40 millioner kr., som Hull efter sigende bød i vinterens transfervindue.

Dengang sagde Mathias Zanka Jørgensen, at planen var, at han skulle sælges til sommer.