Mensah: Nu er der arbejdsro
Illustration
Superliga

Mensah: Nu er der arbejdsro

- Det var dejligt at vinde i dag. Det giver os arbejdsro, at vi nu er over nedrykningsstregen, siger Viborg-angriberen Kevin Mensah.

Viborg er kravlet over nedrykningsstregen efter den store 3-0-sejr over AGF søndag eftermiddag. Oprykkerne havde ellers ikke vundet i fem kampe i træk, men efter de tre point mod AGF er der nu kommet arbejdsro.

Det mener Viborg-spilleren Kevin Mensah, der scorede kampens andet mål mod AGF.

- Det var dejligt at vinde i dag. Det giver os arbejdsro, at vi nu er over nedrykningsstregen. Det var en nervepirrende kamp i dag, men heldigvis straffede vi AGF hårdt. Det var vigtigt at få det første mål, og det blev udslagsgivende i dag. Vi løsnede op efter scoringen, siger Viborg-angriberen Kevin Mensah til ritzau.

I næste runde venter endnu en vigtig bundkamp for Viborg, som gæster SønderjyskE.