Video : Tipsbladet
Superliga

Mensah roser Brøndby-stjernefrø: Han tør tage chancerne

Kevin Mensah er fuld af beundring over for Jesper Lindstrøm, der har taget fuldt udbytte af sine chancer.

Da Alexander Zorniger var cheftræner i Brøndby IF, var der ikke meget spilletid til talenterne, men under Niels Frederiksen er det helt anderledes.

Jesper ”Jobbe” Lindstrøm er braget ind på holdet, og senest var han to mål i den forlængede spilletid manden, som sendte Brøndby IF videre i Europa League.

Derfor høster han også store roser fra sin holdkammerat Kevin Mensah.

– Jobbe griber chancerne. Han var ikke med på træningslejren og havde nogle eksaminer, han skulle have klaret. Han kom ind efter træningslejren, hvor vi havde arbejdet hårdt, og han stod selvfølgelig bagerst i køen. Nu afgør han det her. Det handler om at være der i momentet og det gør han godt. Han tør tage chancerne, siger Kevin Mensah til 3point.dk.

Brøndby IF møder senere i dag AC Horsens.