• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Mere dårligt nyt: Ryan Laursen ude i adskillige uger

Mere dårligt nyt: Ryan Laursen ude i adskillige uger
Foto: Philip Davali/Polfoto

Den talentfulde back Ryan Johnson Laursen må tilbringe flere uger på sidelinjen. Han er nu ude med kyssesyge.

Af Kenneth Jensen

Esbjerg-backen Ryan Johnson Laursen var ude med en muskelskade og har ikke spillet for Esbjerg siden juli, og nu er der mere dårligt nyt for Ryan Laursen, der har fået konstateret mononukleose, bedre kendt som kyssesyge.

Det betyder, at Ryan Laursen, 23 år, sidder ude i "adskillige uger", som Esbjerg fB forklarer i en pressemeddelelse.

- De seneste to uger har jeg haft det, som om jeg manglede en lunge. Når jeg forsøgte at træne, havde jeg ikke luft og energi til at arbejde fuldt med. Jeg har dog nået at træne så meget, at mine levertal er blevet høje, og nu skal kroppen komme sig oven på anstrengelsen. Sygdommen udvikler sig individuelt, og jeg håber, at jeg kan begynde at træne igen efter de to til fire uger. Det er meget op til mig selv at mærke, hvor langt jeg er, siger Ryan Johnson Laursen i en pressemeddelelse.

Dermed må Esbjerg, der fortsat er på jagt efter en træner, se bort fra backen nogle kampe endnu.

- Vi har klaret os uden Ryan indtil nu, men har ikke nogen spillere, der kan erstatte hans offensive kvaliteter. Daniel Stenderup er rykket fra midterforsvaret ud på backpladsen, og han har gjort det fint defensivt og mere og mere frigjort offensivt. Men vi må spille lidt anderledes, når vi ikke har en backtype som Ryan, siger Michael Pedersen, træner i klubben.

Ryan Laursen har kontrakt med Esbjerg frem til sommeren 2019.

Superliga

Optakt: AGF - Brøndby IF
Optakt: AGF - Brøndby IF

En af sæsonens største kampe i Århus spilles søndag, hvor rivalerne fra Brøndby IF kommer på besøg. Begge hold har br...

Mere Superliga

Fokus