• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Michael Lumb bytter Lyngby ud med AC Horsens

Michael Lumb bytter Lyngby ud med AC Horsens
Foto: AC Horsens

Michael Lumb rykker teltpælene fra Lyngby Boldklub til AC Horsens, og dermed er venstrebacken tilbage i Superligaen.

Af Ole Hoffskov

Michael Lumb har spillet 193 Superliga-kampe, og nu får han mulighed for at runde de 200.

Venstrebacken rykker nemlig fra Lyngby i 1. division til AC Horsens i Superligaen. Parterne har forhandlet om en aftale det meste af fredagen, og kort før lukketid er alle detaljer faldet på plads.

30-årige Michael Lumb er AC Horsens-spiller de kommende tre år. Det bekræfter han over for TV3 Sport.

- Jeg har haft nogle gode samtaler med Bo (Henrisen, red.). De ville mig rigtigt meget, og jeg vil dem rigtigt meget. Nu skal vi give den gas og vinde en masse kampe.

- Jeg har hele tiden synes, at jeg har niveau til mere end 1. division. Det vil jeg gerne bevise igen. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at spille nogle fodboldkampe, siger Michael Lumb.

Skiftet fra Lyngby til AC Horsens faldt altså først på plads få minutter før transfervinduets lukning, for forhandlingerne trak ud. 

- Der har været noget kontakt, men undervejs så det ud at den døde lidt. Men her til sidst kom den på plads, og det er jeg virkelig glad for, siger Michael Lumb.

Den Gule Fare spillede 0-0 mod Vejle Boldklub tidligere fredag aften. 

Superliga

Optakt: AaB - OB
Optakt: AaB - OB

Begge mandskaber kommer med storsejre i bagagen - hvem trækker det længste strå i Aalborg?

Mere Superliga

Fokus