Video : Tipsbladet
Superliga

Michael Lumb: Vi dummer os

Michael Lumb mener, at AC Horsens havde fortjent at få point med hjem fra AGF.

Et nederlag på 2-0 blev det bitre faktum for AC Horsens, da de mandag aften mødte AGF.

AC Horsens stod ellers imod det hårde AGF-pres, men en Nicklas Helenius-fod lige før pausen satte gang i hjemmeholdets vej mod sejren.

Det mål blev afgørende for kampen, som AC Horsens skulle have haft mere ud af.

- Jeg synes egentlig, vi står fint til at starte med, men så dummer vi os, og det koster mål. Men jeg synes, vi har stor ære af kampen. Vi spiller godt med fin ro på bolden. Vi mangler lige det sidste for at skubbe bolden ind. Jeg synes, vi fortjente at få mere med herfra, siger Michael Lumb til TV3 Sport.

- Det er aldrig sjovt at få sådan mål imod sig tæt på pausen. Men vi kommer fint igennem og har også chancer, som bliver blokeret. Vi fortjente mere.

AC Horsens har seks point efter seks kampe.