Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen efter Hobro-sejr: Fuld kontrol hele vejen

Jakob Michelsen var meget tilfreds med fredagens 1-0 sejr over Hobro, og han mener, at sejren aldrig reelt var i fare.

OB spillede sig fredag aften i top seks, da de på hjemmebane besejrede Hobro med 1-0.

Fynboerne kom blæsende fra start, og de kom allerede foran efter ni minutters spil. Jesper Rask holdte Hobro inde i opgøret i første halvleg, inden Hobro kom en smule bedre med efter pausen. På trods af den smalle sejr, mener OB-træner Jakob Michelsen, at sejren aldrig var i fare.

- Vi er i fuld kontrol hele vejen i gennem. Vi smadrer dem de første 25 minutter, Sten Grytebust har jo ikke en redning og deres keeper bliver man of the match. Lige nu fylder ineffektiviteten oppe foran ikke noget, vi er bare tilfredse med de tre point, siger Jakob Michelsen til TV3 Sport efter kampen. 

Kampens matchvinder, Janus Drachmann, var også tilfreds med de tre point. Han mener dog godt, at OB kunne have vundet større. 

- Jeg er rigtig tilfreds med de tre point. Vores spil går lidt for langsomt i perioder, hvor vi ikke får flyttet bolden hurtigt, så vi kan bryde i gennem. Men det er tre utroligt vigtige point. Det er måske ikke den mest seværdige kamp for tilskuerne, men vi er ligeglade og vi er rigtig tilfredse med de tre point.

Sejren sender som skrevet OB ind i top seks, mens Hobro ligger sidst i Superligaen.