Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen forsvarer spillerne: Det var svære betingelser

OB-træneren undskylder spillerne for den uskønne affære, som i høj grad var et resultat af vejret og banen.

Det var meget tydeligt, at spillerne havde det svært i nulløsningen mellem Esbjerg og OB tirsdag aften, og OB-cheftræner Jakob Michelsen tager da også spillerne i forsvar for den sløje omgang.

- Det var svære betingelser. Esbjerg er også trætte af, at græsset ikke var kortere. De brokker sig over kommunen. Vinden er vi ikke herre over. Banen og vinden skal være spillerne undskyldt, siger han til TV3 Sport.

Michelsen var ganske godt tilfreds med den indsats, OB-spillerne leverede, og alt i alt var resultatet fair set over hele kampen, selvom man aldrig kan være tilfreds med uafgjort.

OB har endnu til gode at vinde i mesterskabsspillet, men fortsat er Michelsen fortrøstningsfuld i forhold til at få bronze.