Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen satte assistenten på banen: Var nødt til at dosere rigtigt

OB-assistent Henrik Hansen blev skiftet ind og scorede sågar til 2-2, da fynboerne spillede 2-2 med FC København i fredagens træningskamp.

Det var en konsekvens af mangel på spillere og skader, at assistenttræner Henrik Hansen fredag blev skiftet ind i træningskampen mod FC København, fortæller Jakob Michelsen til fyens.dk.

40-årige Hansen blev skiftet ind med små ti minutter tilbage af opgøret, og få minutter senere havde han udlignet til 2-2 med et elegant lob.

Læs også:FC København skuffede: 40-årig OB-pensionist med flot scoring

Årsagen hertil var altså simpel, for cheftræner Michelsen kunne ganske enkelt ikke tage flere spillere med til Parken.

- Vi var nødt til at dosere spillerne rigtigt. Dem, der havde været inde, skulle ikke ind igen, og vi kunne ikke have taget flere unge med til Parken, fordi de ikke var blevet corona-testet. Moses Opondo spillede på grund af skader i første halvleg alt for længe, så vi blev nødt til at tage ham ud, siger han til fyens.dk.

Læs også:Se det flotte mål: Her snyder Henrik Hansen FC København for sejren

Alexander Juel Andersen blev udskiftet med en skade efter blot syv minutter, og Janus Drachmann fulgte trop senere i første halvleg.

De er nu begge tvivlsomme til tirsdagens træningskamp mod AaB, ligesom Mart Lieder og Jørgen Skjelvik i forvejen er det.

Læs også:AGF spillede intern træningskamp: Den var hårdt spillet

Læs også:Ståle efter uafgjort: Spillerne var på meget forskellige niveauer

Læs også:AGF-direktør: Kan nemt have 5.000 tilskuere på stadion