Midtbanespiller forlader Helsingør og vender tilbage til Brasilien
Foto: Getty Images
Superliga

Midtbanespiller forlader Helsingør og vender tilbage til Brasilien

Der bliver sagt farvel til midtbanespiller Felipe Tontini, der vender tilbage til Gremio i Brasilien.

Det blev kun til en enkelt sæson i Superligaen for oprykkerklubben FC Helsingør, der efter en gyser af dimensioner rykkede ud af Superligaen efter et samlet nederlag til Silkeborg.

Dermed vender klubben tilbage til NordicBet Ligaen, hvor holdet skal forsøge at finde fodfæste og måske igen presse på i forhold til oprykning til Superligaen.

Direktør Janus Kyhl har tidligere gjort det klart, at han ønsker at holde på holdet, men spørgsmålet er selvfølgelig, om det lader sig gøre.

Den første er i hvert fald tabt for FC Helsingør.

- Det er naturligt, at der kommer til at ske nogle ting. Nogle spillere kan meget vel blive interessante for klubber i Superligaen, og vi vil se på de bud, der kommer. Mange af vores spillere har kontrakter, der løber længere end denne sæson, mens andre har udløb. Den kommende tid, skal vi se på, hvem der skal blive og spille for os i 1. division, og hvem der fortsætter karrieren i andre klubber. Det eneste vi ved nu er. at Felipe Tontini vender hjem til Brasilien, siger administrerende direktør Janus Kyhl til Helsingør Dagbald.

Felipe Tontini er lejet i Gremio fra Brasilien, og den lejeaftale er nu slut. Det er altså ikke noget, som Helsingør arbejder på at gøre permanent.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.