Video : Tipsbladet
Superliga

Midtbanespiller vil gerne fortsætte i SønderjyskE: Fremtiden er alligevel uvis

Eggert Jonsson vil gerne fortsætte i SønderjyskE, men islændingens fremtid kan alligevel være uvis.

For godt to år siden blev Eggert Jonsson hentet til SønderjyskE fra Fleetwood, og sidenhen har den islandske midtbanespiller altid givet sig 100 procent for Superliga-klubben, og det gav ham i efteråret en fast plads på holdet. Det lavede et trænerskifte dog om på.

I de første tre kampe under Glen Riddersholm sad den 30-årige islænding på bænken, men i den seneste kamp var han tilbage i startopstillingen, og det bliver vigtigt for Eggert Jonsson at holde fast i en plads på SønderjyskE-holdet.

Ellers kommer han ikke til at få forlænget den kontrakt, der udløber til sommer, og det vil han gerne.

- Nu og her er aftalen, at vi holder dialogen kørende. Det giver ikke meningen at forlænge, hvis han ikke er omkring holdet. Men er han det, så giver det god mening. Om det er om en måned eller to, vi ved, det må tiden vise, fortæller SønderjyskE’s sportschef, Hans Jørgensen Haysen, til Jydske Vestkysten.

Til lokalavisen gør Eggert Jonsson det meget klart, at han gerne vil blive i klubben, hvor han befinder sig godt sammen med sin familie.