Video : Tipsbladet
Superliga

Midtbanetalent får anførerbindet i Silkeborg IF

Mads Emil Madsen er ny anfører i Silkeborg IF.

Silkeborg IF har udpeget klubbens nye kaptajn, og valget er faldet på midtbanetalentet Mads Emil Madsen. Det skriver Superliga-klubben på sin hjemmeside.

Tidligere på vinteren placerede cheftræner Kent Nielsen det gule anførerbind på armen af Ronnie Schwartz, efter at både Dennis Flinta og Simon Jakobsen havde forladt klubben, men "Plaffeministeren" skiftede som bekendt til FC Midtjylland på transfervinduets sidste dag.

22-årige Mads Emil Madsen render ingen steder lige forløbig, og nu er han altså ny anfører i sin barndomsklub.

Læs også:Ekspert om Superligaen: Det er en konstant jagt på nye penge

- Det er fedt. Det er et kæmpe skulderklap. Det betyder helt vildt meget. Det er jo det, man har gået og drømt om, hvis man ikke lige har drømt om udlandet, så drømmer man om at blive anfører i Silkeborg, så det er jeg sindssygt glad for, fortæller Mads Emil Madsen og fortsætter:

- Det er ikke nødvendigvis på banen, at jeg vokalt er den der går forrest. Men det er måske mere nogle små ting f.eks. i omklædningsrummet, hvor jeg kan gå og snakke med alle, mens det ude på banen er igennem mit spil, at jeg kan være med til at bidrage.

For Kent Nielsen var det helt oplagt at udnævne Mads Emil Madsen som anfører. Han har også tidligere båret bindet.

Læs også:Superliga: Storklubber hersker i forårspremieren - andre sejler

- Uanset hvem der har båret anførerbindet, så har Mads Emil altid haft en karakter der gør, at han på trods af sin unge alder kan påtage sig det ansvar der er både på og udenfor banen.

- Der er ingen tvivl om, at vi har fået en anfører, som fylder noget, og som er en vinder på sin egen måde. Han er også enormt god strategisk, når vi har bolden. Og han tør også bære ansvaret for at spillet kommer til at sidde der, lyder det fra Silkeborg-træneren. 

Mads Emil Madsen har spillet 58 kampe for Silkeborg IF's bedste mandskab. 

Læs også:SønderjyskE til salg? Direktør udelukker ikke at sælge

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - AaB

Læs også:Blog: 10 ting jeg glæder mig til i Superliga-foråret