• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Midtjylland-spiller tilbage efter skade: Håber på bænkplads mod FCK

Midtbanespiller Tim Sparv er tilbage efter problemer i læggen, og han håber på, at Brian Priske kan finde en plads til ham på bænken, når FC København gæster Herning.

Af Kenneth Jensen

Der er topbrag i Herning, når FC Midtjylland på søndag får besøg af FC København.

Og mens udeholdet står med problemer i forhold til slidte stænger og mange skader, kan FC Midtjylland glæde sig over at have et par friske ben tilbage.

De ben er finske og er Tim Sparvs - han er nemlig delvist tilbage i holdtræning og håber på at komme med på søndag.

- Det går fremad, og den her skade, jeg har haft i læggen, kender jeg. Jeg har haft den tidligere. Det plejer at tage to-tre uger. Jeg har aldrig været bange for, at jeg ikke skulle blive fit til Liechtenstein og Grækenland (Finlands kommende landskampe, red.), og går alt vel, håber jeg på, at Priske tager mig med på bænken søndag. Det er op trænerstaben, selvfølgelig. Men jeg føler mig tryg i det, jeg gør ude på træningsbanen, så nu skal jeg bare bygge på med træning og få noget sharpness tilbage, siger Tim Sparv til tipsbladet.dk.

Læs også:Marcondes om FCM: Min rolle er en helt anden end i FC Nordsjælland

Midtbanespilleren har de sidste par år haft en del skader, der har holdt ham fra banen, men nogle af skaderne har måske også været der, fordi Sparv ikke har kunnet holde sig selv tilbage.

- Det er en balancegang, og jeg er nok ikke den bedste, når det handler om fornuftige beslutninger i forhold til mine skader. Det er ikke kun med landsholdet - det er også med FC Midtjylland, hvis man kigger på det historisk. Men det er også en mentalitet, man skal have, for hvis man klager over en lille skade, har man ikke en lang karriere i professionel fodbold. Jeg føler et kæmpe ansvar over for min klub FC Midtjylland og også for mit land, og derfor vil jeg gøre alt, jeg kan, for at være med og bidrage ude på banen. Selvfølgelig reflekterer man og tænker lidt over, hvilke beslutninger man tager. Man forsøger at lære af de dårlige beslutninger, man har taget tidligere, men det er svært, når man gerne vil være ude på banen, siger den 32-årige finne.

Gulbraget mod FC København
Før opgøret mod FC København har FC Midtjylland et forspring på fire point ned til rivalerne, og opgøret har stor betydning i forhold til slutstillingen i Superligaen. Ingen af de to mandskaber smider mange point, så kan FCM gå syv point foran FCK, begynder det knibe for Ståle Solbakkens hold. 

- Det er de to bedste hold i Danmark, der mødes, så det bliver en fantastisk kulisse. Vi spiller god fodbold og får de point, vi fortjener, og der findes en ærgerrighed og sult efter at gøre det endnu bedre, så der findes ingen, som er tilfredse. Vi forsøger hele tiden at udvikle os og forbedre vores spil. Jeg synes, vi gør det ganske godt med tanke på, at vi har et ungt hold, så det er dejligt at se, hvordan de unge gør det og tager for sig. Vi glæder os til kampen, for FCK har gjort det godt - frem for alt internationalt - og er et af de bedste hold i Danmarks fodboldhistorie, så det er altid dejligt, når der kommer gode hold på besøg, siger Tim Sparv.

Læs også:Midtjylland-træner morer sig over Solbakken: Ståle må tilbage i skolen

Finnen er med mange landskampe på cv'et en rutineret spiller, der ikke lader sig gå på af det, der bliver sagt og skrevet før opgøret.

- Jeg har aldrig selv forstået, hvorfor man går så meget op i, hvad andre synes, eller siger eller skriver, men når vi sidder og snakker omkring frokost og morgenmad, hører jeg da, at mine kollegaer har en anden tanke om det, end jeg selv har, siger Tim Sparv, hvis forslag er at fokusere på det, der foregår i klubben:

- Da jeg var ung, var jeg også en, der læste alt, hvad der stod i avisen og på nettet, men de sidste 10 år har jeg... På en eller anden måde synes jeg ikke, det er så interessant. Når man kommer fra et miljø, hvor man hele tiden bliver pumpet med fodboldinformation, vil man bare væk, når man kommer hjem. Så jeg synes, man bare skal holde fokus på sit eget, og det, der skrives i avisen, er ikke det vigtigste.

Tim Sparv har i denne sæson blot været i stand til at spille seks af 15 Superliga-kampe.

Læs også:FCM-kaptajn roser N'Doye: Den bedste angriber, jeg har mødt i Superligaen

Læs også:Marcondes kan godt lide Ståles drillerier: Han er 100 procent bange for os

Læs også:Solbakkens overvejelser: Hvem kan spille to gange 90 minutter?

Læs også:FCM-boss svarer FCK igen: Solbakken skal have styr på matematikken

Læs også:Ståle om FCK og FCM: Vi er en international klub - de er en national klub

Superliga

Mere Superliga

Fokus