AC Horsens har netop offentliggjort, at man har lejet den 18-årige stopper James Gomez i Real de Banjul.
Det lyder som noget, man har hørt før fra AC Horsens.
Superliga-klubben har netop offentliggjort, at klubben har hentet den 18-årige forsvarsspiller James Gomez fra Real de Banjul. Gambieren er lejet frem til sommer, og AC Horsens har sikret sig en købsoption på U-landsholdsspilleren.
Han var til prøvetræning for et halvt år siden, og det har altså nu kastet en aftale af sig.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
- James Gomez leverede et fint indtryk, da han trænede med os, men vi kunne ikke lave en aftale med ham på daværende tidspunkt, da han kun var 17 år. Det minder lidt om casen med Bubacarr Sanneh, hvor vi kunne se potentialet og lejede ham med forkøbsret, hvorefter vi købte ham, men vi har ikke en forventning om, at James Gomez brager igennem fra første dag. Han har brug for tid til at udvikle sig, og nu får vi mulighed for at se ham an i vores miljø det næste halve år, siger manager Bo Henriksen om aftalen.
James Gomez gjorde så fint et indtryk i sommer, at vi har valgt at leje ham og sikre os en købsoption. Vi glæder os til at se ham udvikle sig i vores miljø. Se ham i aktion allerede i morgen, når vi møder Aarhus Fremad klokken 17 på CASA Arena💛#sldk pic.twitter.com/ZZec2MLeYV
— AC Horsens (@AC_Horsens) January 20, 2020
Aftalen minder i den grad om den aftale, ACH lavede med Bubacarr Sanneh, der nu spiller for Anderlecht.
Den nu 25-årige Bubacarr Sanneh lejede AC Horsens i 2014 i Real de Banjul - samme klub, som Horsens nu handler i. Positionen for spillerne er den samme, og det var også dengang lejeaftale med købsoption.
Læs også:Avis: Flere danske klubber lurer på norsk målmand
Horsens fik meget ud af Sanneh, og han blev en kæmpe succes, da han blev købt af FC Midtjylland. Siden solgte FCM ham for 60 millioner kroner til Anderlecht, men her har den 25-årige gambier ikke kunnet finde sin plads på holdet.
Sanneh er aktuelt udlejet til tyrkiske Göztepe.
Læs også:AC Horsens-reserve søger væk: Norge og Sverige kunne være interessant
Læs også:Fransk testspiller forlænger prøvetræning i SønderjyskE
Læs også:SønderjyskE flopper i træningskamp mod Kolding IF
-----
Se alt det bedste fodbold fra de største ligaer med YouTV - gratis prøvemåned
Seneste rygter
Rygtetid: Disse klubber fører i kampen om Haaland
PSG overvejer Liverpool-midt
City i kæmpe handel
Rygtetid: PL-klubber jagter stjerneangribere
Rygtetid: United og Liverpool i kamp om bomber
Fokus
Bedst/værst: Intet kom forbi OB-monster
Det blev til 0-0 mellem OB og AGF i Odense. Tipsbladet.dk kigger nærmere på opgøret her.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk