Video : Tipsbladet
Superliga

Mitrovic-agent: Meget kritisabelt hvis SønderjyskE har tabt med vilje

Agenten Denis Celebic er i øjeblikket i gang med at finde en ny klub til SønderjyskE-angriberen Marko Mitrovic, og han oplever, at mange klubber spørger ind til, om Haderslev-klubben tabte med vilje søndag aften.

Den svenske angriber, Marko Mitrovic, har ikke spillet et eneste minut for SønderjyskE i foråret, og det er ikke nogen hemmelighed, at der arbejdes på at finde en ny klub til det tidligere Chelsea-talent. Det arbejde orkestreres af agenten Denis Celebic, og han oplever mange nysgerrige spørgsmål, når han taler med interesserede klubber.

Spørgsmålene har hobet sig op den seneste uges tid, efter at SønderjyskE i søndags tabte 1-2 til FC Midtjylland i sidste runde af Superligaens grundspil. Haderslev-klubben ville være bedst stillet med et nederlag grundet strukturen i dansk fodbold, og i et interview efter kampen mere end antydede Christian "Greko" Jakobsen, at sønderjyderne lod FCM score målet til 2-1 i sidste minut. Lige nu undersøges det, om der skal rejses en sag om matchfixing mod SønderjyskE.

- Jeg snakker med en del klubber, og de spørger næsten alle ind til situationen i SønderjyskE, og hvad der kommer til at ske. Det er mit indtryk, at det er blevet en stor sag, også udenfor Danmarks grænser, siger svenskeren Denis Celebic til tipsbladet.dk og understreger, at han ikke oplever det have nogen negativ betydning for hans arbejde:

- Marko kommer forhåbentlig til at forlade SønderjyskE, inden transfervinduet lukker i Norge og Sverige. Jeg er i dialog med en række klubber lige nu.

Agenten understreger, at han tager afstand til SønderjyskE's ageren mod FC Midtjylland, hvis klubben lod sig tabe med vilje.

- Hvis det stemmer, så er det meget kritisabelt, hvad SønderjyskE har gjort. Det strider imod alt, hvad fodbolden står for. Vi ønsker alle en fair sport, og så må sådan noget aldrig forekomme. Nu skal vi ikke drage forhastede konklusioner, og vi må vente på, hvad de forskellige instanser når frem til, men det er klart, at det ikke sender gode signaler, lyder det fra Denis Celebic.

DIF's matchfixing-sekretariatet har overtaget sagen fra Fodboldens Disciplinærinstans og skal i første omgang beslutte, om sagen skal indbringes for DIF’s Matchfixingnævn.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.