Video : Tipsbladet
Superliga

Mølgaard glad for pause

Tobias Mølgaard glæder sig til en vinterpause, hvor Vejle BK skal arbejde med spillet på banen.

Syv ud af de sidste ni kampe er blevet tabt for Vejle BK’s vedkommende. Det er faktum, efter de tabte efterårets sidste kamp mod Randers FC.

2-0 til kronjyderne blev det triste faktum for Vejle BK, som nu kan gå på en julepause placeret helt nede i bunden af tabellen. En pause, der kommer tiltrængt.

- Jeg synes, vi spiller en okay første halvleg, men vi får et mål imod os. Det ser ud til at ramme os hårdt lige nu. Nu har vi heldigvis en pause, og så kommer vi stærkt tilbage, tror jeg.

- Det er lidt hårdt lige nu, fordi vi ikke får sat tingene sammen, men der er heldigvis en halvsæson mere, inden tingene skal afgøres, siger Tobias Mølgaard til TV3 Sport.

Vejle BK kan ligge sidst efter denne runde, hvis Hobro IK får point.