Video : Tipsbladet
Superliga

Mortensen om brændte chancer: Handler om at komme frem til dem

Patrick Mortensen hænger sig ikke så meget i de chancer, han brændte i opgøret mod AC Horsens fredag aften.

Patrick Mortensen lavede sit mål nummer to og tre på to kampe, da han fredag var en vigtig faktor i den sikre 3-0 sejr over AC Horsens. Dermed er AGF-angriberen oppe på en måltotal på fem for sæsonen. 

AGF-angriberne havde dog flere store chancer i løbet af kampen, og han kunne godt have lavet et hattrick. Selvom et hattrick havde været dejligt, så tynger det ikke den farlige AGF-spids. 

- Vi ville gerne have scoret et hattrick, Derfor jeg gav Mustapha Bundu en skideballe, og han var da også hurtig til at sige undskyld. Det vigtigste for mig er, at jeg kan komme til chancer, Jeg tænker ikke så meget over det, når jeg har brændt. Det er bare med at komme videre, fordi Messi brænder jo også ind i mellem, sagde Patrick Mortensen efter kampen.

Han fortæller desuden, at han arbejder med mentalcoach Morten Bertolt, der er tidligere spiller i FC København. Det hjælper ham til at acceptere de brændte chancer. 

Patrick Mortensens næste mulighed for at lave mål er om en halvanden uge mod Sønderjyske.