Februar var en stærk måned for Brøndby IF, der genvandt førstepladsen i Superligaen, og for kreatøren Hany Mukhtar. Han spillede en nøglerolle i holdets stærke forårsstart, og det er nu blevet belønnet.
Mukhtar er fredag middag blevet kåret til månedens spiller i Superligaen for februar. Med dertil tæller Brøndbys kamp mod FC Midtjylland 1. marts, da runden begyndte i februar måned.
Og Månedens Spiller i Alka Superliga i februar er. . . .
Hany Mukhtar fra @BrondbyIF. Stort tillykke til Mukhtar med prisen ! #sldk #månedensspiller #bif pic.twitter.com/w1T019Ml56— Alka Superliga (@Superligaen) 9. marts 2018
Den 22-årige tysker vandt prisen foran FC Midtjyllands Mikkel Duelund og Mathias Jensen fra FC Nordsjælland. Mukthar nåede (inklusiv FCM-kampen) at spille fire kampe, score én gang og assistere yderligere én. Brøndby vandt desuden tre og spillede én uafgjort.
I videoen herunder kan du se klubbens anfører, Johan Larsson, overrække prisen som månedens spiller til Hany Mukhtar.
Titlen som Månedens Spiller i @Superligaen for februar tilfaldt Hany Mukhtar, og inden dagens træning kunne anfører Johan Larsson overrække prisen til Brøndby IF's nummer 10 #Brøndby pic.twitter.com/7J1Z0AuytJ
— Brøndby IF (@BrondbyIF) 9. marts 2018
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.