Video : Tipsbladet
Superliga

Mukhtar-perle sikrede Brøndby tre point mod FCK

I et af de bedste derbyopgør i mange år så det længe ud til, at FC København skulle tage en smal sejr, men Brøndby IF fik mod slutningen vendt opgøret til 2-1.

Brøndby IF har haft godt tag på FC København i denne sæson, og de blå-gule skulle i dag forsøge at få tre vigtige point til mesterskabskampen mod ærkerivalerne. Omvendt skulle gæsterne også forsøge at få en sejr for at holde fast i målet om bronzepladsen.

I bedste derbymanér startede kampen ekstremt hektisk, hvor Brøndby IF særligt fik lagt et pres på FC København, dog uden at det for alvor blev farligt.

FC København havde imidlertid svært ved at holde fast i bolden på grund af det voldsomme Vestegns-pres.

13 minutter inde var Kamil Wilczek lige ved at brage Brøndby IF i front, men Michael Lüftner fik lige akkurat sparket bolden væk fra stregen af.

Cirka halvvejs i første halvleg var uheldet ude for Brøndby IF, da Rasmus Falk modtog en bold fra Viktor Fischer i feltet. Falk driblede til baglinjen og lavede en cutback til Peter Ankersen, som gjorde det til 1-0.

Målet satte Brøndby IF lidt tilbage, og FC København var lige ved at komme foran 2-0 efter en halv times spil, da Pieros Sotiriou headede på overliggeren.

Efter pausen fortsætte Brøndby IF det store pres, og de var lige ved at komme på omgangshøjde, da Wilczek lavede saksespark, men Stephan Andersen reddede på stregen.

63 minutter inde i kampen blev der spillet en lang bold op på Federico Santander, som sendte Viktor Fischer i dybden, og da han blev fældet af Frederik Rønnow, var der straffe. Robert Skov missede dog, da han bragede den på overliggeren.

I stedet var der Brøndby IF, som kunne udligne efter 76 minutter, da Teemu Pukki sendte et indlæg i fødderne på Wilczek, der passerede Stephan Andersen.

Og bedre blev det for Brøndby IF i det 90. minut, da Hany Mukhtar krøllede et frispark helt op i hjørnet til 2-1, som også blev kampens slutresultat.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.