Superliga

Mulig debutant i Brøndby-truppen

Brøndby kan give debut til endnu en U/19-spiller i aften.

Når Brøndby i aften spiller sæsonens sidste kamp mod Lyngby, er der intet på spil. Men det kan der blive for Brøndbys U/19-spiller Mads Nielsen, for den unge forsvarer står nemlig til at få debut, hvis han kommer på banen i løbet af kampen.

Brøndby har udtaget følgende spillere til Lyngby-kampen:

Michael Tørnes
Michael Falkesgaard
Anders Randrup
Clarence Goodson
Simon Makienok 
Mikkel Thygesen
Jens Larsen
Nicolaj Agger
Daniel Stenderup
Mike Jensen
Jan Kristiansen
Daniel Norouzi
Brent McGrath
Dario Dumic
Franck Semou
René Joensen
Jannik Skov Hansen
Mads Nielsen

Michael Krohn-Dehli og Dennis Rommedahl har fået lov til at støde til landsholdet før tid, mens Frederik Holst og Patrick Olsen er af sted med U/19-landsholdet, der skal forsøge at kvalificere sig til EM.

Brøndby har tidligere i denne sæson givet debut til ungdomsspillerene Patrick Olsen, Jannik Skov Hansen, Frederik Holst og René Joensen, og nu kan Mads Nielsen altså være den næste i rækken.

Lyngby-Brøndby skydes i gang kl. 20 samtidigt med de resterende kampe af dette års Superliga.