Mulighed for debut: Artem Dovbyk er med i FCM-truppen mod FCK
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Mulighed for debut: Artem Dovbyk er med i FCM-truppen mod FCK

FC Midtjyllands ukrainske nyindkøb Dovbyk er med i truppen mod FC København, hvor han får debut, hvis det bliver til spilletid.

FC Midtjylland spiller søndag eftermiddag en særdeles vigtig kamp i Superligaen, når de møder FC København. Til den kamp er der blevet plads til enkelte ændringer i truppen i det midtjyske.

Det melder klubben på dens officielle hjemmeside.

For den finske midtbanespiller Tim Sparv er nemlig ude af karantæne, og dermed er han med igen. Det er dog ikke tilfældet for Rilwan Hassan, der fortsat er ude med skade, og derfor må man klare sig uden ham.

I januars transfervindue solgte FC Midtjylland Alexander Sørloth, og i stedet hentede FCM den ukrainske angriber Artem Dovbyk ind. Han er for første gang med i Superliga-truppen for midtjyderne, og han kan muligvis få debut i kampen mod FCK.

FC Midtjylland-træner Jess Thorup ser meget frem til kampen, og lægger ikke skjul på, at han forventer en del fra fansene til kampen mod FCK.

- Vi glæder os enormt meget til at komme i gang på vores hjemmebane. Sidste år var fansene med til at gøre MCH Arena til et fort, og støtten fra vores fans på hjemmebane bliver mindst lige så vigtig i dette forår, og vi håber på en god start søndag mod FC København. Der var en fantastisk opbakning i Horsens i sidste runde, og det håber vi, at vi kan overføre til vores hjemmebane, siger Jess Thorup.

Kampen spilles klokken 16, og den bliver sendt direkte på Canal 9.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.